Erfaringer med CCS
Udforsk danske og internationale erfaringer, som har formet nutidens anvendelse og forståelse af fangst og lagring af CO₂.
Sikkerhed ved fangst og lagring af CO₂
Sikkerhed er vigtigt for alle aktører, som er involveret i fangst og lagring af CO₂. Det er vigtigt for naturen og de mennesker, der bor og opholder sig tæt ved anlæggene, at fangst, transport og lagring af CO₂ foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.
Er der en sikkerhedsrisiko forbundet med CO₂?
CO₂ er en gasart, der som udgangspunkt ikke er forbundet med risiko for mennesker. Der dannes CO₂, når mennesker og dyr ind- og udånder. Planter bruger CO₂ til at vokse. Når noget brænder, udleder det også CO₂.
CO₂ er i modsætning til eksempelvis naturgas eller brint ikke brandfarligt, men kan i store koncentrationer fortrænge den ilt, vi indånder. De fleste kender for eksempel følelsen af at have været i et lokale med mange mennesker i lang tid. Under normale forhold blander CO₂ sig med luften omkring den. Hvis mængden af CO₂ er stor og koncentreret, vil det dog tage tid, før den blander sig med luften og gør det vanskeligt at trække vejret. Et brud på beholdere med tryk eller rørledninger med flydende, afkølet CO₂, vil også kunne medføre forfrysninger.
Risikoen er meget begrænset og usandsynlig. De internationale erfaringer og de undersøgelser, som staten har lavet, peger på, at teknologien er sikker og forsvarlig. Dog er det vigtigt at tage de nødvendige forholdsregler for at undgå, at fangst, transport og lagring af CO₂ medfører en risiko for dyr, miljø, natur og mennesker.
Velkendte krav
I Danmark er der høje sikkerhedsmæssige krav til transport og lagring af gas. Det kender vi blandt andet fra lagring af naturgas, som er blevet lagret i over 30 år. Her er der fastsat krav om løbende overvågning før, under og efter, at lageret tages i brug. De samme krav gør sig gældende for permanent CO₂-lagring i den danske undergrund. Virksomheder, der fanger eller transportere CO₂, skal også leve op til skrappe krav.
Ikke desto mindre er der naturligvis en risiko, der ikke ville være til stede, hvis man undlod af fange, transportere og lagre CO₂. Derfor har myndighederne fået foretaget undersøgelser for at sikre, at det kan ske forsvarligt - både når det gælder vores sikker, men også i forhold til natur og miljø.
Internationale erfaringer med sikkerhed
COWI har i 2021 lavet en rapport for Klima-, Energi og Forsyningsministeriet om de internationale erfaringer med sikkerhed, natur og miljø, når det gælder CO₂-fangst og lagring. Rapporten viser, at der ikke er fundet eksempler på uheld og større udslip af CO₂ fra geologiske CO₂-lagre.
Fangst
Ved fangstanlæg er der grund til at være opmærksom, ifølge rapporten. Det skyldes, at der ved fangst af CO₂ fra røgen kan være en risiko for udledninger af forskellige stoffer – herunder ammoniak - til luften. Der er erfaringer fra Norge og England, som man med fordel kan drage nytte af i en dansk sammenhæng. COWI vurderer dog ikke, at anlæggene ved anlæg og etablering vil at omfatte væsentlige og specifikke sikkerheds-, miljø- og naturmæssige forhold. Generelt vil etablering af CO₂-fangstanlæg foregå som ved andre industrianlæg. Fangstanlæg kan ses som et “ekstra” anlæg oven på energi eller industri-anlæg, der allerede findes – uanset om det producerer energi, cement eller noget tredje.
Transport
Når det gælder rørledninger, nævner rapporten en artikel fra en amerikansk nyhedsplatform, som handler om et uheld med udslip fra en CO₂-rørledning i USA i februar 2020. Ud fra artiklen er der tilsyneladende tale om et rørbrud på en nedgravet rørledning forårsaget af forskydninger i jorden efter meget regn. Ligesom for andre typer infrastruktur kan uheld ske. Derfor er det vigtigt, at der tages de nødvendige foranstaltninger, der sikrer, at uheld opdages hurtigt og håndteres forsvarligt. COWI’s vurdering er, at de miljømæssige forhold omkring rørinfrastruktur til transport af CO₂ svarer til dem, vi kender fra andre typiske rørledninger til f.eks. naturgas.
Lagring
Derudover har Rambøll i 2023 udarbejdet en miljøvurdering af udpegningen af områder til lagring på land. Det er denne kortlægning, der er grundlaget for udbud af lagringstilladelser, som kan gives af Energistyrelsen. Rapporten viser, at lagrene ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, når det gælder blandt andet vandforekomster, natur og menneskers sundhed. Der vil naturligvis være påvirkning - ikke mindst i form af trafik og støj, når lagerne etableres og driftes ligesom ved andre anlægsprojekter. Den eneste væsentlige påvirkning er klimamæssig, da anlæggene bidrager positivt til at reducere klimaforandringerne.
Hvilke krav stilles der til sikkerhed ved fangst og lagring af CO₂?
Gode erfaringer er ikke det samme som, at der ikke kan ske uheld. Derfor er fangst, transport og lagring af CO₂ omfattet af mange forskellige love og regler.
Et godt kendskab til lageret og dets geologiske egenskaber, løbende overvågning samt grundige forundersøgelser er en forudsætning for at kunne håndtere risikoen for større udslip af CO₂. Seismiske forundersøgelser skal sikre kendskab til geologien og geografien i området, så placeringen af et lager eksempelvis sker i områder med lav tektonisk aktivitet og med et stærk forseglende lag over lageret, hvor CO2’en pumpes ned.
Store udslip af CO₂ fra lagre er ikke sandsynlige, men hvis det skulle ske, ville det tage meget lang tid for CO₂’en at sive gennem små porerum eller sprækker. Samtidig vil overvågningen betyde, at et læk hurtigt vil blive opdaget og lukket. Risikoen ved udslip fra lagre vil derfor primært være klimamæssig. Hvis CO₂’en fra lageret udledes igen, skader den klimaet.
Flere trin før lagring
Selvom en virksomhed får tilladelse til at efterforske muligheden for lagring i et specifikt område, er der flere trin, de skal igennem, før de kan begynde at lagre. Virksomheden skal bevise, at det er helt sikkert at lagre CO₂.
Derudover skal den have procedurer klar til at håndtere uheld under anlæg, drift og når lageret på et tidspunkt lukkes. Det kan eksempelvis være krav om, at der vil blive holdt øje med CO₂’en i lageret ved hjælp at seismiske målinger af undergrunden, men også måling af grundvand og eventuelle landhævninger skal sikre, at der hele tiden holdes øje med lageret. Også efter at lageret er lukket.
Overordnet skal virksomhederne igennem tre trin, hvor der kræves godkendelser og føres tilsyn af myndighederne:
- Efterforskningslicens (efterforskning af egnethed til CO₂-lagring). Der gives tilladelse for op til 6 år. Licensen kan forlænges med 10 år.
- Lagringslicens (lager i drift). Der gives tilladelse til lagring i op til 30 år.
- Lukning af lager. Lageret skal monitoreres 20 år efter, at det er lukket. Herefter overtager staten ansvaret.
Hver enkelt tilladelse vil være afhængig af den enkelte virksomheds såkaldte arbejdsprogram. Energistyrelsen skal godkende aktiviteterne.
For at virksomheden kan gå fra efterforskning til lagring skal de gennemføre en fuld miljøvurdering - en såkaldt . Geologisk lagring er omfattet af Miljøvurderingsloven. Det betyder, at inden en virksomhed får lov at lagre CO₂ i undergrunden, skal de lave grundige undersøgelser af risikoen for at påvirke miljø, natur og mennesker. Derudover skal naboer og andre interessenter høres.
Virksomhederne er også forpligtet til at udarbejde et risikoberedskab, som skal godkendes af Arbejdstilsynet.
På Energistyrelsens hjemmeside kan man læse meget mere om sikkerhed ved fangst og lagring af CO₂. Og på siden her forklares godkendelsesprocessen af nye CO₂-lagre mere i dybden.
Andre temaer
Dyk ned i et af de andre temaer, for at opnå endnu dybere viden om vigtige aspekter, når det kommer til fangst og lagring af CO₂.
CCS og klimamålene
Lær mere om hvordan fangst og lagring af CO₂ kan bidrage til, at vi i Danmark når de fastsatte klimamål.