Spørgsmål og svar

CO₂ er en gasart, der hverken kan ses eller lugtes. CO₂ findes helt naturligt i atmosfæren og indgår i naturens kredsløb. CO₂ er også en såkaldt drivhusgas. Det kaldes en drivhusgas, fordi CO₂ - ligesom glasset i et drivhus - lader solens stråler skinne igennem, men samtidig holder på varmen.

CCS er en engelsk forkortelse for Carbon Capture and Storage. Eller CO₂-fangst og -lagring på dansk.

CCUS er en engelsk forkortelse for Carbon Capture, Utilization and Storage. På dansk kan det oversættes til fangst, lagring og udnyttelse af CO₂. U’et står altså for udnyttelse af CO₂.

CCS er betegnelsen, når den indfangede CO₂ lagres, mens CCUS er en bredere betegnelse, der også omfatter udnyttelse af den CO₂. Det betyder kort fortalt, at CO₂’en både kan lagres og bruges til et andet formål - for eksempel til at lave alternative brændstoffer, der kan bruges i fly- og skibstransport.

Der vil blive brug for både lagring og udnyttelse i fremtiden for at modvirke klimaforandringerne. Når CO₂’en først er blevet pumpet ned i lageret, er det som udgangspunkt ikke muligt at trække CO₂’en op igen for at bruge den efterfølgende.

Du kan læse mere om teknologien på det internationale energi-agenturs website (engelsk).

Kort fortalt fungerer CCS ved, at man fanger CO₂, transporterer den hen til en velegnet lokation, hvorefter den pumpes ned i et geologisk lager, hvor CO₂’en så at sige begraves, så den ikke udledes til atmosfæren, hvor den skader klimaet.

Her på CO₂ i dybden kan du læse meget mere om CCS – eller fangst og lagring af CO₂, som teknologien også kan kaldes.

Nej. CCS er ikke en ny teknologi. Faktisk er der tale om mange teknologier, som man har arbejdet med siden 1970’erne. Og selvom teknologien endnu ikke er så kendt i Danmark, så findes der flere projekter i andre lande og konkrete erfaringer herfra. Blandt andet har man i Norge fanget og lagret CO₂ i undergrunden siden 1996.

Du kan læse mere om de internationale erfaringer her på CO₂ i dybden eller hos Energistyrelsen.

I løbet af de seneste århundreder har vi mennesker udledt store mængder CO₂ – særligt på grund af forbruget af fossile brændsler. Det har betydet, at der er ophobet så meget CO₂ i atmosfæren, at det bidrager til global opvarmning og klimaforandringer. Derfor skal vi begrænse koncentrationen af CO₂ i vores atmosfære for at bremse klimaforandringerne.

CCS er ikke en erstatning for vedvarende energi. CCS skal bruges til de udledninger, der er meget svære eller næsten umulige at undgå. Det gælder blandt andet affaldsforbrænding og dele af den tunge industri.

Hvis vi skal lykkes med at begrænse klimaforandringerne, og hvis vi skal leve op til vores nationale og internationale forpligtelser, kræver det både mere vedvarende energi og fangst- og lagring af CO₂.

Formålet med fangst og lagring af CO₂ er at mindske udledning af CO₂ og bekæmpe klimaforandringerne. Fangst og lagring af CO₂ skal bruges til affaldsforbrænding, biomassefyrede kraftvarmeværker, biogasanlæg og i den tunge industri.

Teknologien skal i Danmark altså ikke bruges til for eksempel kulkraftværker, men til at fange CO₂ de steder, hvor udledningen på nuværende tidspunkt er meget svær at undgå.

FN’s Klimapanel (IPCC) har konstateret, at det er nødvendigt at bruge metoder til at fjerne CO₂ fra atmosfæren for at begrænse klimaforandringerne. CCS er én af flere måder at gøre det på.

Du kan læse mere om FN’s klimapanels vurderinger i deres rapport fra maj 2023.

De fleste klimateknologier kan medvirke til, at vi udleder mindre CO₂ til atmosfæren. Da CO₂ bliver i atmosfæren i over 100 år, reducerer det dog kun drivhuseffekten langsomt. Det gælder også CCS.

Men hvis vi ser på en længere tidshorisont, kan CCS også bidrage til at trække CO₂ ud af atmosfæren - og ned i undergrunden, hvor den kom fra. Det sker ved, at naturen selv fanger CO₂ fra atmosfæren, da eksempelvis planter og træer bruger CO₂ til at vokse. Planterne og træerne bliver på et tidspunkt til affald, biomasse eller biogas, som vi kan benytte til at fange CO₂ - såkaldt biogen CO₂.

Når denne CO₂ lagres i undergrunden, tager man CO₂ fra atmosfæren og lagrer det i undergrunden. Det er således en negativ udledning af CO₂. Negativ udledning af CO₂ er nødvendigt for at nå klimamålene efter 2030.

Fangst af CO₂ kan blandt andet ske på affaldsforbrændings-anlæg, biomasse-fyrede kraftvarmeværker og cementfabrikker, der typisk ligger i og omkring de større byer. Der skal også fanges CO₂ fra biogasanlæg, som kan ligge mange steder i landet.

Ørsted vandt det første statslige udbud i maj 2023 og er blev tildelt en 20-årig kontrakt af Energistyrelsen. Virksomheden er derfor gået i gang med at bygge CO₂-fangstanlæg ved Asnæsværket i Kalundborg og ved Avedøreværket i Hvidovre.

I de kommende år bliver det besluttet, hvor de næste fangstanlæg skal bygges.

Når CO₂’en er fanget, bliver den kølet ned og komprimeret, så den bliver flydende. På den måde bliver CO₂’en lettere at transportere via rørledning, tankvogn eller skib.

Der findes i dag ikke rør til transport af CO₂ over længere strækninger i Danmark, hvorfor transport på land i første omgang vil ske med tankbiler, der vil ligne dem, som i dag transporterer benzin og gas. Forventningen er dog, at rørinfrastrukturen vil blive bygget, da Folketinget har vedtaget en lov om rørført transport af CO₂. Rør kan transportere store mængder CO₂ hurtigt og effektivt – ligesom vi kender det fra naturgas.

Før CO₂ kan lagres til havs i for eksempel gamle oliefelter i Nordsøen, kræver det, at havnene kan modtage den og “mellemlagre” den. Herefter kan CO₂’en transporteres videre med skib til lagringsstedet.

I Danmark kan man både lagre CO₂ til havs, kystnært eller på land.

GEUS har på baggrund af grundige undersøgelser udpeget fem områder på land i Danmark, som er særligt egnede til lagring af CO₂. De fem områder er Gassum, Thorning, Havnsø, Stenlille og Rødby. At et område er blevet udpeget af GEUS som et egnet sted at lagre CO₂, betyder ikke, at der også vil blive etableret et lager der.

Hvis en virksomhed vinder et udbud, er der mange trin, de skal igennem, før de eventuelt kan lagre CO₂ i undergrunden.

Derudover er der givet tilladelser til efterforskning og lagring i tre områder i Nordsøen, ligesom Energistyrelsen planlægger at udbyde en række kystnære områder.

Om et område er velegnet til lagring af CO₂, afhænger i høj grad af jordlagene i undergrunden. Derfor kræver det, at man laver geologiske undersøgelser af undergrunden. Der er allerede givet de første tre tilladelser til at undersøge og eventuelt lagre CO₂ i den danske del af Nordsøen.

GEUS har i Danmark foretaget grundige undersøgelser af den danske undergrund og på dén baggrund udpeget nogle områder, som de vurderer, er særligt velegnede til lagring af CO₂. Du kan læse mere om GEUS’ undersøgelser på deres website.

Inden et lager kan tages i brug, kræver det en lang række yderligere undersøgelser af de præcise lokale forhold i undergrunden. Virksomheder kan søge om tilladelser til at foretage disse undersøgelser på udvalgte lokationer og eventuelt etablere et lager bagefter.

Lageret skal ligge minimum 800 meter nede i undergrunden. Typisk vil det ligge endnu dybere.

I dén dybde bliver CO₂'en nemlig flydende på grund af det højere tryk og lavere temperatur. Samtidig findes der dernede også lag af sandsten med ler ovenpå, der kan holde på CO₂'en.

Du kan læse mere her på CO₂ i dybden eller på GEUS’ website.

Et lager lukkes, når man ikke længere ønsker at lagre CO₂, eller det er fyldt.

Allerede inden der lagres CO₂, skal den virksomhed, som får tilladelse til at drive lageret, have en afviklingsplan. Planen skal godkendes af myndighederne.

Når lageret tages ud af drift, er virksomheden forpligtet til at overvåge lageret i de efterfølgende 20 år. Når de 20 år er gået, overtager staten ansvaret for at overvåge lageret, hvis ikke CO₂'en bevæger sig i dybden. Hvis CO₂'en ikke er helt stabil, vil virksomhedens forpligtelser blive forlænget.

Selvom en virksomhed får tilladelse eller licens til at efterforske muligheden for lagring i et specifikt område, skal den igennem flere trin, før den kan begynde at lagre CO₂. Der skal blandt andet gennemføres en fuld miljøvurdering - en såkaldt VVM. Det betyder, at inden en virksomhed får lov at lagre CO₂ i undergrunden, skal den lave grundige undersøgelser af risikoen for at påvirke miljø, natur og mennesker.

Virksomheden skal vise, at det er helt sikkert at lagre CO₂ og også have procedurer klar til at håndtere eventuelle uheld, mens lageret bygges, i driftperioden og når lageret på et tidspunkt lukkes.

Virksomhederne er forpligtet til at udarbejde et risikoberedskab, som skal godkendes af Arbejdstilsynet.

På Energistyrelsens website kan du læse mere om sikkerhed.

Erfaringerne viser, at påvirkninger fra CO₂- fangstanlæg og mellemlagerfaciliteter er lig de typiske påvirkninger fra industri-/procesanlæg. Det kan blandt andet være støj, støv med videre. Ofte vil fangstanlæg være placeret, hvor der allerede findes industrianlæg, da fangsten sker på energi og industrianlæg.

Når anlæg til CO₂-lagring er i drift, kan naboer opleve gener fra for eksempel kompressorer, pumper og øget trafik - særligt ved tankbiler, der transporterer CO₂ til lageret. Det kan eksempelvis være støj og støv.

Der er ikke eksempler på væsentlige langvarige påvirkninger af miljø og natur på grund af CO₂-fangstanlæg og CO₂-lagring.

COWI har udarbejdet en rapport for Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, der beskriver de internationale erfaringer.

Der er en lang række miljøkrav, som skal overholdes, før der kan lagres CO₂ i Danmark.

De virksomheder, der ønsker at lagre CO₂ i den danske undergrund, skal igennem en længere proces, der blandt andet kræver konkrete undersøgelser af undergrunden, planer for overvågning af områder i og omkring lageret - også efter at lageret er lukket.

Først og fremmest skal en virksomhed søge om at få en efterforskningslicens. Dette er en tilladelse til at undersøge, om et område er egnet til lagring.

Når området er undersøgt tilstrækkeligt, kan virksomheden søge om en lagringslicens. Det vil typisk tage flere år at få en lagringslicens.

Du kan læse mere om vejen fra efterforskning til lagring af CO₂ her på websitet.

Det er staten, der ejer undergrunden, og derfor er det også staten, som udbyder de områder, som virksomhederne kan søge om at få tilladelse til at efterforske. Hvis en virksomhed vinder et udbud, er der mange trin, de skal igennem, før de eventuelt kan lagre CO₂ i undergrunden.

Virksomhederne skal blandt andet lave flere undersøgelser og boringer, og der skal laves aftaler med de lokale lodsejere. Inden de kan få en endelig lagringstilladelse - også kendt som en licens, skal de udføre en fuld VVM-undersøgelse.

Du kan læse mere om processen og kravene her på siden.

CO₂ er en gasart, men ikke umiddelbart forbundet med risiko for mennesker. Der dannes CO₂, når mennesker og dyr ind- og udånder. Når noget brænder, udleder det også CO₂. I fri luft blandes CO₂ hurtig med luften omkring sig. CO₂ er heller ikke brandfarligt, men kan i store koncentrationer fortrænge ilt – det kan man for eksempel mærke i et lokale fyldt med mennesker.

I Danmark er der høje sikkerhedsmæssige krav til lagring af gasarter. Det kender vi blandt andet fra lagring af naturgas, som vi har 30 års erfaring med i Danmark. Her er der fastsat krav om overvågning før, under og efter lageret tages i brug. De samme krav gør sig gældende for permanent CO₂-lagring i de danske undergrundslagre.

Alt i alt betyder det, at der er et omfattende overvågningsprogram både i forbindelse med forundersøgelse og drift af lageret – selv efter der ikke længere lagres ny CO₂ i undergrunden.

Nej, det er meget usandsynligt. CO₂-lagring på land sker på over 800 meters dybde og langt under de grundvandsmagasiner, vi indvinder drikkevand fra. Hernede er der primært saltvand, som ikke bruges til drikkevand.

Der kan være steder, hvor brøndene til at pumpe CO₂’en ned går gennem grundvandmagasiner. Men boringerne er foret og isoleret med flere forskellige lag, der sikrer, at der hverken siver noget ind eller ud. En lækage ville også hurtigt blive opdaget, da der er omfattende krav til overvågning af hele processen. Røret har blandt andet en masse målesystemer, der overvåger nedpumpningen af CO₂.

Ja. Olie, kul og gas har ligget i undergrunden i millioner af år. Det viser, at undergrunden kan opbevare CO₂. Desuden er der detaljerede specifikationer og krav fra blandt andre de danske myndigheder og EU om, at man på forhånd laver en lang række målinger, analyser og beregninger af geologien i undergrunden, og at lageret overvåges tæt - også efter, lageret er lukket.

Hvorvidt et område er velegnet til lagring af CO₂ afhænger i høj grad af de geologiske lag i undergrunden. Grunden til, at Danmark har nogle velegnede steder at lagre CO₂, skal findes i netop undergrundens geologiske forhold.

Du kan læse meget mere her på siden og på GEUS’ website.

GEUS har vurderet, at der i den danske undergrund kan lagres op mod 22 milliarder ton CO₂.

Ja, det er sandsynligt. Faktisk er potentialet i den danske undergrund så stort, at der både er plads til CO₂ fra Danmark og fra andre lande. Lande, der har de samme udfordringer som Danmark, men ikke har en undergrund med de samme gode forudsætninger for at lagre CO₂’en. At lagre CO₂ fra andre lande vil være godt for klimaet, der ikke respekterer landegrænser og påvirker hele kloden.

Fangst og lagring af CO₂ er én af mange langsigtede løsning til at begrænse klimaforandringerne. Det skyldes, at der findes en række aktiviteter, hvor det er meget svært - næsten umuligt - at undgå CO₂-udledning. Cementproduktion og affaldsforbrænding er eksempler på aktiviteter, hvor fangst og lagring af CO₂ er en del af løsningen.

Samtidig vil der også på langt sigt være behov for at trække mere CO₂ ud af atmosfæren, end vi udleder. Det kaldes negative udledninger. Det får vi, når vi tager CO₂ fra atmosfæren og lagrer den i undergrunden. Fangst og lagring er én blandt mange teknologier, der kan bidrage til at reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren.

I august 2023 kom regeringen med et udspil, som indeholdt en plan for CCS-udbud på 27 milliarder kroner. Det første udbud har en økonomisk størrelse på 10,5 milliarder kroner, mens det andet udbud har en størrelse på 16,3 milliarder kroner. Pengene afsættes over en 15-årig periode.

Du kan læse mere om udspillet på Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets website.

Derudover bruges der penge på alle de mange myndighedsopgaver, der skal til at lave udbud af egnede områder, tilsyn mv.

At fange og lagre CO₂ sker kun i Danmark, fordi staten støtter teknologien for at opnå CO₂-reduktioner og nå klimamålene. Det vil sige, at det som udgangspunkt ikke er en “god forretning”. Det bliver det forhåbentligt i fremtiden, men afhænger af mange forhold som prisen for at udlede CO₂, udviklingen af teknologierne, markederne for at handle med udledninger og etableringen af velfungerende værdikæder.

Hvis det bliver en god forretning at lagre CO₂ i Danmark, vil alle borgere opnå en økonomisk gevinst. Det skyldes, at det statslige selskab Nordsøfonden ejer 20 procent af alle licenser – ligesom vi kender det fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Dermed vil staten også få del af et eventuelt overskud.