Hvorfor?
Forstå grunden til, at CO₂-lagring er blevet en prioritet i Danmark, og udforsk det store potentiale, denne teknologi tilbyder for klimaet.
Hvornår?
Klimaforandringerne påvirker allerede vores måde at leve på, og der er sat ambitiøse klimamål, der skal leveres på. Derfor er der allerede flere projekter med fangst og lagring af CO₂ i gang, ligesom mange flere er på vej. Få overblikket her.
Vi er allerede i gang
I Danmark er vi allerede i gang med fangst, transport og lagring af CO₂. Ørsted vandt i foråret 2023 det første statslige udbud og skal fange CO₂ på to af virksomhedens kraftvarmeværker fra 2026. Den CO₂, Ørsted fanger, skal lagres i den norske del af Nordsøen.
Dette er dog kun begyndelsen. Mange virksomheder har ambitioner om at fange CO₂, og staten laver løbende nye udbud med økonomisk støtte til fangst og lagring af CO₂.
Samtidig arbejder myndighederne i Danmark på at give tilladelser til at lagre CO₂. Der er allerede givet tre tilladelser til at undersøge og potentielt etablere lagre til CO₂ i den danske del af Nordsøen.
Forventningen er, at myndighederne i 2024 også giver tilladelser, der gælder lagring på land. Den politiske målsætning er, at der kan lagres CO₂ på land i Danmark fra 2029.
Støtte til fangst og lagring af CO₂
I dag er der ikke en økonomisk gevinst ved at fange og lagre af CO₂. Det er for billigt at udlede CO₂. Derfor har Folketinget truffet politiske aftaler om at støtte teknologien. Myndighederne har oprettet en støttepulje for at få virksomhederne til at investere i teknologien og få den indført i Danmark.
Virksomheder, der ønsker at fange CO₂ og efterfølgende lagre den, kan søge puljerne og på den måde få et tilskud til at foretage CO₂-reduktionerne. Det sker i såkaldte udbudsrunder, der afholdes frem mod 2030 og 2050, hvor klimamålene skal være nået.
Ørsted vandt som tidligere nævnt i 2023 det første udbud fra den såkaldte CCUS-pulje. I april 2024 afgjorde Energistyrelsen det første udbud fra NECCS-puljen og tildelte midler til tre projekter, der skal fange 160.350 tons CO₂ årligt i perioden fra 2026 til og med 2032.
De første tilladelser til lagring i Nordsøen
I februar 2023 gav Energistyrelsen de første tre licenser til efterforskning og lagring af CO₂ i den danske del af Nordsøen.
Det betyder, at virksomhederne, der fik licenserne, nu kan undersøge mulighederne for at lagre CO₂ i de tildelte områder. Undergrunden i områderne indeholder både gamle og velkendte olie- og gasfelter og saltvandsholdige porøse sandlag med saltvand, der ikke er blevet undersøgt før. Begge dele har potentiale til at kunne lagre store mængder CO₂.
Licensen giver i første omgang virksomhederne lov til at undersøge området i op til seks år. Før virksomhederne kan etablere lagre og pumpe CO₂ ned i undergrunden, skal de konkrete lagringsprojekter godkendes af Energistyrelsen.
Nordsøfonden deltager på vegne af den danske stat i alle licenser til CO₂-lagring både til havs og på land med en ejerandel på 20 procent. Nordsøfonden kan derudover også blive medejer af relevant infrastruktur til transport og mellemlagre.
Lagring på land
Det er dog ikke kun i Nordsøen, at der kan lagres CO₂. Staten har åbnet for, at virksomheder kan søge om tilladelse til at undersøge og senere hen etablere lagre på land. Dette kaldes også udbud eller licensrunder, selvom der ikke følger økonomisk støtte med. Udbuddene her gælder altså kun muligheden for at lagre CO₂ og ikke om at fange den. Licensrunderne forventes afgjort i sommeren 2024.
Myndighederne har gennemført en strategisk miljøvurdering, før udbuddet blev sat i gang for at sikre, at lagring foregår miljømæssigt forsvarligt. Derudover er der afholdt en række borgermøder i de områder, der er udbudt, for at høre borgere, virksomheder og andre myndigheder og få kommentarer til den strategiske miljøvurdering.
Den strategisk miljøvurdering (SMV) handler om overordnede planer. Der skal også gennemføres en grundig miljøkonsekvensvurdering - en såkaldt - af konkrete anlægsprojekter, før der kan bygges lagre.
På Energistyrelsens website er det muligt at læse om undersøgelserne og de tiltag, der er gjort.
Processen fra tilladelse til lagring på land
De virksomheder, som skal drive CO₂-lagrene, kan få rådgivning af GEUS, som er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution for geologiske undersøgelser, til at finde ud af, hvor lagrene helt præcist kan placeres i de udvalgte områder.
Før de kan lagre, skal virksomheder, som får licenserne, lave boringer og flere seismiske undersøgelser. Blandt andet kan borekerner og laboratorietests vise, om bjergarten – den type sten, som undergrunden består af – med sikkerhed egner sig til at lagre CO₂.
Til sidst vurderer myndighederne, om hver enkelt virksomhed kan få endelig godkendelse til at oprette og drive et CO₂-lager. En tilladelse til lagring varer i op til 30 år.
Allerede før virksomheden lagrer CO₂, skal den lave en plan for, hvordan lageret overvåges og sikres for fremtiden. Det kaldes en afviklingsplan og skal godkendes af Energistyrelsen.
Hvad sker der, når lageret ikke længere bruges?
Et lager skal afvikles, når det er fyldt, når licensen udløber eller når virksomheden vurderer, at det er blevet tid til at stoppe med at bruge det.
Selvom lageret afvikles, har virksomheden stadig ansvaret for at monitorere området 20 år efter lukning af lageret, hvorefter staten får ansvaret.
Afviklingen skal følge den plan, som er godkendt af myndighederne, inden virksomheden gik i gang med at lagre CO₂.
Mere om fangst og lagring af CO₂
Forstå de centrale aspekter af fangst og lagring af CO₂ og få dybdegående indsigt i kompleksiteten og vigtigheden af denne klimateknologi.