Hvorfor?

Et bredt flertal har besluttet, at vi skal fange og lagre CO₂. Men hvorfor egentlig det? Og hvorfor er potentialet for metoden så stort lige netop i Danmark? Det kan du få svar på her.

Billede af Amager Bakke set fra Langelinje
Christoffer Regild

Klimaforandringerne udfordrer vores samfund

En af hovedårsagerne til den globale opvarmning er højere koncentration af CO₂ i atmosfæren. Derfor er det vigtigt at sænke udledningen af CO₂ så hurtigt som muligt for at modvirke klimaforandringerne.

I Danmark er vi i gang med at omstille vores samfund til vedvarende energi - såsom vindmøller og solceller – der kan producere energi uden at udlede CO₂. Det er dog ikke nok til, at vi når at komme i mål med både vores egne klimamål i Danmark og for eksempel klimamålene i Paris-aftalen. Derfor har et bredt flertal i Folketinget besluttet at tage flere virkemidler i brug – også teknologiske løsninger som fangst og lagring af CO₂.

Både Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om klimaindsatsen, og FN’s klimapanel, IPCC, har peget på, at det er nødvendigt med fangst og lagring af CO₂ – også kaldet Carbon Capture and Storage, som også forkortes CCS. For at indfri Parisaftalens mål er det ifølge et scenarie fra IPCC nødvendigt at lagre 730 milliarder tons CO₂ globalt frem mod 2100.

Hvorfor skal vi fange og lagre CO₂ i Danmark?

Danmark har historisk set været blandt de lande, der har udledt mest CO₂ per borger. Vi har i Danmark med klimaloven forpligtet os til at sænke udledningen af CO₂ med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og blive helt klimaneutrale i 2050.

Blandt de mest kendte tiltag er at udskifte fossile energikilder såsom olie- og gasfyr med varmepumper og fjernvarme, at omstille bilparken fra benzin- til elbiler, at spare på energien og at udnytte den mere effektivt.

Selv hvis alle tiltag på disse områder lykkes, og ambitionerne for forskellige brancher realiseres, vil der stadig være CO₂-udledning tilbage, som er meget svær eller umulig at undgå. Her er fangst af CO₂ og efterfølgende lagring i undergrunden en løsning. Det gælder eksempelvis for den CO₂-udledning, der sker, når man brænder kalk til cement, eller ved forbrænding af affald, som efterfølgende udnyttes som fjernvarme og el.

CO₂-fangst og -lagring bliver derfor et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringerne, og i Danmark har vi et særligt godt udgangspunkt for at bruge det. Den danske undergrund er nemlig velegnet til at lagre store mængder CO₂.

Flere steder dybt nede i den danske undergrund findes et tykt lag sandsten, hvor der er en masse hulrum i, som kan bruges til at lagre CO₂. Over sandstenslaget ligger et tykt lag af lersten, der sikrer, at CO₂ ikke kan trænge op til overfladen igen.

Du kan læse meget mere om, hvordan teknologien fungerer på siden her, mens du på siden her kan blive klogere på, hvilke områder i Danmark der – ifølge forundersøgelser – er egnede til CO₂-lagring.

Hvad er potentialet?

Potentialet for at lagre CO₂ i Danmark er stort. Ifølge GEUS, som er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution for geologiske undersøgelser, er der dybt nede i den danske undergrund plads til mellem 12-22 milliarder tons CO₂. CO₂-fangst og –lagring skal ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bidrage til at reducere de danske udledninger med 3,2 millioner ton CO₂ i 2030.

Man kunne nemt tro, at fangst og lagring af Co2 forlænger brugen af fossile brændsler, men det er faktisk ikke tilfældet. I Danmark bruger vi ikke CO₂-fangst og –lagring til at fortsætte eller forlænge brugen af fossile brændstoffer. Teknologien skal bruges til cementfabrikker, kraftvarmeværker på affald og biomasse og biogasanlæg. Folketinget har desuden vedtaget et stop for indvinding af olie og gas i 2050.

Fangst og lagring af CO₂ er derimod et vigtigt supplement til de andre tiltag, der skal til for at sænke CO₂-udledningen i Danmark. Ved at lagre CO₂‘en langt nede i undergrunden kan vi hjælpe med at skabe større balance i CO₂-kredsløbet og modvirke klimaforandringerne.

Faktisk er potentialet i den danske undergrund så stort, at der både er plads til CO₂ fra Danmark og fra andre lande. Lande, der har de samme udfordringer som Danmark, men ikke har en undergrund med de samme gode forudsætninger for at lagre CO₂’en.

Graf der viser reduktionen af CO₂ i tons
Danmark skal sænke CO2-udledningen med 20 millioner tons i 2030 for at nå klimamålet om at reducere udledningen med 70% i 2030. Et mål, der blev vedtaget med Klimaloven. En bred politisk aftale i Folketinget betyder, at der skal fanges og lagres CO2, som skal sænke udledningen med på 2,3 millioner tons årligt fra 2029 og 15 år frem.

Mere om fangst og lagring af CO₂

Forstå de centrale aspekter af fangst og lagring af CO₂ og få dybdegående indsigt i kompleksiteten og vigtigheden af denne klimateknologi.

Hvordan?

Følg CO₂'ens vej fra fangst til permanent lagring og udforsk de internationale erfaringer, der trækkes på i processen.

Hvor?

Lær mere om de steder, hvor CO₂ skal fanges og lagres, og udforsk detaljerne bag geografien i håndtering af CO₂.

Hvornår?

Klimaudfordringen kræver hurtige handlinger. Få indsigt i de nuværende og kommende projekter til fangst og lagring af CO₂.