Hvorfor?
Forstå grunden til, at CO₂-lagring er blevet en prioritet i Danmark, og udforsk det store potentiale, denne teknologi tilbyder for klimaet.
Hvor?
Når man taler om fangst og lagring af CO2, er spørgsmålet om “hvor” helt centralt for mange. For hvor er det, CO2’en skal fanges, og hvor pumpes den ned i undergrunden? Få svarene her.
Vi skal fange og lagre CO₂ for at nå klimamålene
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at vi skal fange og lagre CO₂ i Danmark for at reducere CO₂-udledningen og nå klimamålene.
Derfor er mange virksomheder i gang med at forberede sig på at kunne fange CO₂, ligesom der er foretaget grundige undersøgelser af den danske undergrund for at finde de bedst egnede steder til permanent lagring af CO₂.
Undersøgelserne er blevet foretaget af GEUS, der er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. GEUS udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning i primært Danmark og Grønland.
CO₂-fangst vil ske mange steder i landet
Fangst af CO₂ kan blandt andet ske på affaldsforbrændings-anlæg, biomasse-fyrede kraftvarmeværker og cementfabrikker, der typisk ligger i og omkring de større byer, og på biogasanlæg, der findes mange steder i landet. Efterfølgende skal CO₂’en transporteres med tankbiler, skib eller rør og til sidst lagres – til lands, kystnært eller til havs.
Skal den indfangede CO₂ lagres til havs, vil transporten formentlig foregå via specialbyggede skibe eller gennem eksisterende eller ny rørledningsinfrastruktur.
Det er ikke altid muligt at transportere CO₂ direkte fra punktkilden – der hvor CO₂’en fanges – og til lagret. Særligt når CO₂’en skal lagres til havs, er der brug for mellemlagring, som typisk vil ske på en havn – for eksempel på Aalborg Havn, hvor man er i gang med at etablere et såkaldt modtageanlæg.
Stor skala og sikker lagring
GEUS har foretaget grundige seismologiske undersøgelser af undergrunden. Disse undersøgelser er en form for kortlægning af de geologiske strukturer ved hjælp af lydbølger.
GEUS skulle for det første finde områder, hvor der er plads til at lagre store mængder CO₂. For det andet skulle områderne være egnet til lagring. Det vil sige, at områderne skulle have forudsætningerne for, at selve CO₂-lagringen vil kunne ske sikkert og forsvarligt.
CO₂’en skal som minimum pumpes 800 meter ned i undergrunden. Det er der flere årsager til. På dén store dybde er der så højt et tryk, at CO₂’en fylder meget mindre. Faktisk fylder den cirka 300 gange mindre end oppe ved overfladen. Det betyder, at der er plads til større mængder CO₂.
Derudover handler det om sikkerhed. For at kunne lagre CO₂ skal der være et lag af sandsten. I dette lag er der en masse små hulrum mellem sandkornene, hvor der er plads til CO₂’en. Over sandstenslaget skal der være et tykt lag af lersten på mindst 20 meter, som sikrer, at CO₂‘en ikke kan trænge op til overfladen igen.
GEUS ser også efter geologiske lag, der ligner en skål på hovedet, som CO₂’en kan ligge under og fylde ud. Har de geologiske lag denne form, er det med til at sikre, at CO₂’en ikke trænger ud til siderne eller siver op mod overfladen.
Dette er nogle af de forhold, der er vigtige, for at et område kan beskrives som egnet til lagring af CO₂.
Mulige lagre på land, nær kysten og til havs i Danmark
På baggrund af forundersøgelserne har GEUS udpeget en række steder i Danmark, som er velegnede til at lagre CO₂. Der er fem steder på land, som kan ses på kortet her. Derudover er der også udpeget tre steder, nær den danske kyst samt nogle områder i den danske del af Nordsøen.
Der er endnu ikke givet licenser til at lagre CO₂ kystnært eller på land – nearshore eller onshore. Når licenserne på land efter planen bliver tildelt i sommeren 2024, kan virksomhederne, der har fået licensen, begynde at lave en lang række undersøgelser, der kan bane vej for en endelig tilladelse til at lagre CO₂ i området. Det kan du blive meget klogere på her. Det vides endnu ikke, hvornår der gives tilladelse til at undersøge muligheden for lagring nær kysten.
Udover lagring på land og nær kysten er der også planer om at lagre CO₂ offshore – det vil sige langt ude i Nordsøen. Her er der givet CO₂-lagringstilladelser til tre områder Det betyder, at virksomhederne, der har fået tilladelserne, kan efterforske mulighederne for at lagre CO₂ i de tildelte områder.
Den danske stat ejer 20 procent af alle lagringtilladelser – uanset om lagringen foregår på land, kystnært eller til havs. Det er det statslige selskab, Nordsøfonden, som har ejerandelene (Kilde: Nordsøfonden).
Mere om fangst og lagring af CO₂
Forstå de centrale aspekter af fangst og lagring af CO₂ og få dybdegående indsigt i kompleksiteten og vigtigheden af denne klimateknologi.