Forstå teknologien

Klimaforandringerne er en af vor tids største udfordringer. Vi skal begrænse koncentrationen af CO₂ i atmosfæren, og vi skal i Danmark leve op til vores nationale og internationale mål og forpligtelser. For at nå klimamålene er det ikke nok at sætte flere vindmøller og solceller op, da eksempelvis affaldsforbrænding og cementproduktion udleder CO₂. FN's klimapanel vurderer, at fangst og lagring af CO₂ bliver nødvendigt for at nå Paris-aftalens mål, ligesom både EU's klimaråd og det Internationale Energiagentur, IEA, ser CCS som et vigtigt redskab.

Derfor er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om, at fangst og lagring af CO₂ – såkaldt CCS – skal være en del af den danske indsats for at begrænse klimaforandringerne.

Vi skal sænke CO₂-udledningen med 20 millioner ton i 2030 for at nå klimamålene. Folketinget har indgået aftaler om, at vi skal fange og lagre CO₂, der kan sænke CO₂-udledningen med 3,2 millioner tons. Fangst og lagring af CO₂ bliver derfor et vigtigt værktøj i kampen mod klimaforandringerne.

Fangst og lagring af CO₂ kommer fra den engelske betegnelse Carbon Capture and Storage. Typisk bruger man bare forkortelsen CCS. Som navnet antyder, handler teknologien kort sagt om at fange og lagre CO₂.

CO₂ kan fanges ved for eksempel affaldsforbrænding, cementfabrikker, biogasanlæg og andre industrier. Aktiviteter, som medfører store udledninger, vi ikke kan gøre noget ved uden at fange CO₂ og lagre den i undergrunden.

Fangst og lagring kan helt overordnet deles op i fire trin. Først skal CO₂’en fanges, der hvor udledningen sker. Så skal den renses og komprimeres til væske, så den kan transporteres mere effektivt. Det sker med tankbiler eller rørledninger, hvis CO₂’en skal lagres på land og med skibe, hvis den skal lagres i for eksempel Nordsøen. Sidste trin er lagringen. Det sker ved, at CO₂’en pumpes minimum 800 meter ned i undergrunden, hvor der er tykke lag af sandsten, der er fyldt med hulrum, hvor væsken fordeler sig. Et tykt lag af lersten ovenover sikrer, at CO₂’en ikke kan sive op mod overfladen, og hele processen både før, under og efter lagringen overvåges nøje.

Når CO₂’en er fanget fra for eksempel et affaldsanlæg eller en cementfabrik, skal den lagres. CO₂ kan både lagres til lands eller til havs – onshore eller offshore. Der er i Danmark lavet grundige undersøgelser af, hvor der i undergrunden findes egnede steder til at lagre CO₂. Undersøgelserne er foretaget af GEUS, som er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

Områderne skal både have plads til lagring af store mængder CO₂, den geologiske struktur skal have den rette form og det forseglende lag ovenover skal være tykt nok. CO₂’en skal pumpes minimum 800 meter ned i jorden, men ofte meget længere nede.

På baggrund af undersøgelserne er fem områder på land blevet udpeget til nærmere undersøgelse på grund af de gode forhold. Det gælder for områderne Gassum (ved Randers), Thorning (syd for Viborg), Havnsø (Kalundborg), Stenlille (Sorø) og Rødby på Lolland. Det betyder dog ikke, at man bare kan bruge dem som lager. Inden en virksomhed får tilladelse til at lagre CO₂ i undergrunden, skal der først laves en lang række undersøgelser, der skal bevise, at området er egnet til sikker lagring af CO₂. Og staten skal godkende undersøgelserne, før virksomheden får tilladelse til at lagre i undergrunden.

Derudover har staten allerede givet tre licenser til at lagre CO₂ i den danske del af Nordsøen.

I Danmark er vi allerede i gang. Ørsted vandt i foråret 2023 det første udbud, som går ud på at fange CO₂ på to af deres kraftvarmeværker fra 2026, hvorefter CO₂’en skal lagres i Norge – i Nordsøens undergrund. To andre store projekter arbejder på at lagre CO₂ i den danske del af Nordsøen.

Der skal dog langt flere projekter til, hvis fangst og lagring af CO₂ for alvor skal gøre en forskel for klimaet og bidrage til Danmarks mål om at sænke udledningen af CO₂. Bl.a. skal vi også lagre CO₂ på land. Derfor har et bredt flertal i Folketinget sat penge af til at støtte fangst og lagring af CO₂. 

De penge, som Folketinget har sat af, kommer ud at arbejde via udbud. Det er Energistyrelsen, der står for disse. Udbuddene betyder, at virksomheder kan søge om at få støtte til at fange og lagre CO₂. Det sker af flere omgange - såkaldte udbudsrunder. 

Samtidig har staten åbnet for, at virksomheder kan søge om tilladelse til at undersøge og eventuelt etablere lagre til CO₂ i undergrunden. Disse kaldes også for udbud, selvom de ikke handler om økonomisk støtte. Tilladelserne kan både handle om at lagre CO₂ på land, kystnært eller til havs (for eksempel i udtjente oliefelter).

Der skal nemlig først laves en lang række undersøgelser og høringer, før der så på baggrund af disse vil kunne gives en godkendelse til at lagre CO₂. Udbuddene på at undersøge og eventuelt senere etablere lagre på land forventes afgjort i sommeren 2024. Den politiske målsætning er, at der kan lagres CO₂ på land i Danmark fra 2026.