Hvorfor?
Forstå grunden til, at CO₂-lagring er blevet en prioritet i Danmark, og udforsk det store potentiale, denne teknologi tilbyder for klimaet.
Hvordan?
Før CO₂’en kan blive lagret permanent i undergrunden, skal den ud på en længere rejse. Den kan du blive klogere på herunder, hvor du blandt andet også kan læse om erfaringer fra udlandet.
Fangst og lagring af CO₂ kaldes også for CCS
CCS er en engelsk forkortelse for Carbon Capture and Storage og er en samlet betegnelse for en række teknologier, som kan bruges til at fange CO₂ og lagre den i undergrunden.
Hvad er CO₂?
CO₂ er en gasart. Den kan hverken ses eller lugtes, men er en naturlig del af atmosfæren. CO₂ udledes blandt andet, når vi trækker vejret, men også når vi brænder noget af. CO₂ er også det, der giver boblerne i danskvand.
CO₂ er en vigtig del af jordens økosystem. Planter har brug for CO₂ for at kunne gro og danne ilt. Fossil energi fra olie, kul og gas har dog udledt store mængder CO₂ på kort tid og bidraget til de globale temperaturstigninger og klimaforandringer, vi ser i dag.
CCS er en engelsk forkortelse for Carbon Capture and Storage og er en samlet betegnelse for en række teknologier, som kan bruges til at fange CO₂ og lagre den i undergrunden.
Hvordan fungerer fangst og lagring af CO₂?
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at vi skal fange og lagre CO₂ i Danmark. Fangst og lagring af CO₂ er relevant for de industrier og aktiviteter, hvor det er svært at undgå CO₂-udledning, men som samtidig er vigtige for vores samfund. Det gælder blandt andet for affaldsforbrænding og kraftvarmeværker, biogasanlæg og tung industri som cementfabrikker.
Teknologierne stammer helt tilbage fra 1970’erne. Traditionelt er teknologierne blevet brugt i olie- og gasindustrien til at trække mere olie og gas op fra næsten udtømte felter. Olie og gas er ved at blive udfaset, og nu kan vi i stedet bruge teknologierne til at opnå de store og hurtige CO₂-reduktioner, der er nødvendige for at begrænse klimaforandringerne.
Helt kort forklaret fanges CO₂ ved de store skorstene - for eksempel ved forbrændingsanlæg eller i industrien. Når CO₂’en er fanget, skal den transporteres derhen, hvor den skal lagres. Lagringen sker ved at pumpe CO₂’en dybt ned i undergrunden – på land, kystnært eller til havs.
Den lidt længere version
Her kan du læse mere detaljeret om processen bag fangst og lagring af CO₂, der involverer indfangning fra emissionskilder, transport i kondenseret form, og sikker lagring dybt under jorden.
Fangst og rensning af CO₂
Første trin handler om at fange CO₂’en, inden den udledes til atmosfæren. Det kan gøres ved – typisk skorstenene på forskellige anlæg. Det er langt nemmere og mere effektivt at fange CO₂ i røggas fra en skorsten end fra den fri luft. Det skyldes, at der er omkring 250 gange så meget CO₂ i røggas sammenlignet med almindelig luft.
CO₂’en fanges ved en såkaldt ’udvaskning’, hvor CO₂’en bliver ‘vasket’ ud af røgen. Med denne teknologi er det muligt at fange 90 procent eller mere af den udledte CO₂.
Først sendes røggassen gennem en tank med en væske kaldet , der binder CO₂, mens resten af røggassen ledes videre som vanddamp. Selve rensningen foregår i en slags filter kaldet en skrubber, hvorfor processen også kaldes en aminskrubning. Aminteknologien er den mest almindelige, men der findes også andre måder at fange CO₂ på.
Skal CO₂ fanges fra biogasanlæg, er metoden anderledes. Her kan forskellige teknologier fjerne CO2’en fra biogassen, så der kun er tilbage. Faktisk sker fangsten allerede i dag, når biogas skal opgraderes og sendes ud i naturgasnettet.
Transport af CO₂
Når CO₂’en er fanget og adskilt fra røgen, bliver den kølet ned og komprimeret, så den bliver flydende. På den måde bliver CO₂’en lettere at transportere via rørledning, tankvogn eller skib.
Der findes i dag ikke rør til transport af CO₂ til lagre i Danmark, hvorfor transport på land i første omgang vil ske med tankbiler, der vil ligne dem, som i dag transporterer gas. Forventningen er dog, at rørinfrastrukturen vil blive bygget, da Folketinget har vedtaget en lov om rørført transport af CO₂.
Rør kan transportere store mængder CO₂ hurtigt og effektivt – ligesom vi kender det fra naturgas, som vi både har transporteret og lagret i mange år. Dog vil der være forskellige regler for håndtering og sikkerhed ved rørført transport af henholdsvis naturgas og CO₂ – eksempelvis kan naturgas brænde, hvilket CO₂ ikke kan.
Før CO₂ kan lagres til havs – blandt andet i gamle oliefelter – kræver det, at havnene kan modtage og lagre den, før CO₂’en transporteres videre med skib hen til lagringsstedet, eller til den eventuelt skal bruges til produktion af grønne brændsler.
Lagring af CO₂
I det sidste trin skal CO₂’en lagres. Det sker ved, at den pumpes mindst 800 meter ned i undergrunden via et rør. Ofte vil lageret dog ligge endnu længere nede i undergrunden. Lagring af CO₂ vil således ske på store dybder, hvor den ikke kommer i kontakt med grundvandet. I Danmark udnytter vi typisk ikke grundvandsmagasiner, der ligger under 100 meter.
Over jorden fylder CO₂-lageret ikke alverden. Selve nedpumpningen kræver et areal svarende til en mindre bygning, og derudover skal der etableres en pumpestation og eventuelt et anlæg til at modtage CO₂ fra tankbiler. Samlet set optager lageret ikke meget mere plads end en fodboldbane.
CO₂’en pumpes dybt ned, fordi der flere steder i den danske undergrund findes lag af sandsten, som har en række små hulrum. Her kan den flydende CO₂ fordele sig. Ovenover sandstenen ligger et tykt lag lersten, som CO₂’en ikke kan trænge igennem. Når CO₂’en pumpes så langt ned i undergrunden, betyder det høje tryk og temperaturen også, at CO₂’en fylder cirka 300 gange mindre, hvilket giver plads til at lagre meget mere.
Sammenlignet med andre lande har Danmark gode forudsætninger for at lagre CO₂. Eksempelvis er det svært at lagre CO₂ i Sverige, hvor undergrunden i højere grad består af hårde bjergarter (fjeld), som ikke giver de samme muligheder for at lagre og holde på CO₂’en som den danske undergrund.
GEUS, der er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har foretaget grundige undersøgelser, der viser, hvor der i Danmark er de bedste muligheder for at lagre CO₂.
På siden her kan du blive meget klogere på, hvor det er bedst at lagre CO₂ i Danmark.
Hvad er erfaringerne fra udlandet?
Fangst og lagring af CO₂ kan lyde som noget nyt, men har været kendt siden 1970’erne. I Norge har man fanget og lagret CO₂ i undergrunden siden 1996. USA og Canada benytter også fangst og lagring af CO₂. Samtidig har Holland, Belgien og Storbritannien nye projekter på vej (Kilde: Energistyrelsen).
I Danmark har vi god erfaring med at lagre gasser. Siden begyndelsen af 1990’erne har vi i Stenlille på Sydvestsjælland opbevaret naturgas mere end 1500 meter nede i undergrunden. Det er de samme grundlæggende mekanismer, som gør sig gældende, når man lagrer CO₂.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har bedt ingeniørfirmaet COWI undersøge de internationale erfaringer med fangst og lagring af CO₂, når det gælder sikkerhed, natur og miljø. Rapporten viser, at erfaringerne er gode. Overvågning af de internationale lagre har vist, at CO₂’en forbliver sikkert i lageret. Der har ikke været CO₂-udslip fra de eksisterende geologiske lagre.
Erfaringerne viser også, at de påvirkninger, der kommer fra anlæg, etablering og afvikling af CO₂-fangstanlæg og mellemlager-faciliteter, som eksempelvis findes på havne, er typiske for industri- og procesanlæg. Ligesom ved andre større anlægsprojekter vil der midlertidigt være støjgener fra boringer og andet.
Når anlæggene er i drift, kan naboer opleve gener fra for eksempel kompressorer, pumper og øget trafik. Der er dog ikke eksempler på væsentlige, langvarige påvirkninger af miljø og natur på grund af anlæg til fangst eller lagring af CO₂.
Den primære påvirkning af omgivelserne handler om behovet for areal til anlæg og forstyrrelser i form af støj og trafik. Hvordan fangst, transport og lagring af CO₂ påvirker omgivelserne, afhænger derfor i høj grad af, hvor anlæggene helt konkret placeres – eksempelvis om de placeres i beskyttede områder, og afstanden til de nærmeste naboer.
Mere om fangst og lagring af CO₂
Forstå de centrale aspekter af fangst og lagring af CO₂ og få dybdegående indsigt i kompleksiteten og vigtigheden af denne klimateknologi.